Træd indenfor på Rørsangervej 11, og begynd allerede at forestille dig hverdagen her. Fra entréen fører fordelingsgangen dig til tre gode værelser og et master bedroom med eget badeværelse. Her er plads til både børn, hjemmekontor og lidt velfortjent voksenro, når dagen går på hæld.
Går du den anden vej, møder du det åbne køkken, der inviterer dig videre ind i den store stue. Her strømmer lyset ind gennem det imponerende vinduesparti, og udsigten bliver en naturlig del af rummet. Forestil dig langsomme søndagsmorgener med kaffe i sofaen, middage med vennerne og børn, der tumler rundt, mens livet leves omkring dig.
Og når familiens yngste kommer hjem med mudder på gummistøvlerne og lommerne fulde af dagens eventyr, er der heldigvis direkte adgang via bryggerset. For et familieliv må gerne være fuld af oplevelser, også dem, der efterlader lidt jord på gulvet.
Villaens 154 kvm byder på masser af muligheder for at indrette sig, som livet nu engang kræver. De tre værelser kan blive til børneværelser, gæsteværelse eller kontor, mens haven udenfor indbyder til leg, afslapning og lange sommeraftener. Den charmerende niveauforskel giver haven karakter og plads til at skabe jeres helt eget uderum.
Beliggenheden gør hverdagen nemmere. Skole, dagtilbud og indkøb er tæt på, og motorvejen er lige ved hånden. Så er der mere tid til det, der betyder noget… og mindre tid på transport.















































