Flot og rummelig villa i Karise

På Bøgevej 6 i Karise møder I denne fortrinlige og velholdte villa, der foruden en god beliggenhed tæt på hverdagens gøremål og grønne områder også byder på en veldisponeret planløsning, hvor I kan se frem til ikke færre end fem regulære værelser og store, lyse opholdsrum. Ude venter som prikken over i'et en dejlig have. Velkommen til.

Fra jeres fremtidige bopæl kommer hverdagen let til at gå op i en højere enhed. Inden for en radius af bare en anelse over en kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom I heller ikke er langt fra udmærkede forbindelser med offentlig transport. Skov og åbne marklandskaber nås også let, mens børnene har mange muligheder for sport og idræt i lokalområdet.

Allerede udefra fremstår villaen med et fornemt udtryk. Det skyldes ikke mindst de mange istandsættelser, der er foretaget de seneste år. Disse inkluderer døre og vinduer fra 2021, og inden for er der etableret et nyt spisekøkken, istandsat badeværelse og meget mere.

Det samlede beboelsesareal er på 160 kvadratmeter, og det hele udfolder sig omkring den anseelige stue. Sollyset strømmer ind fra syd og vest, og tilstødende ses det lækre Vordingborg-køkken med et skarpt og rent design. Boligen afrundes af to badeværelser og fem værelser, der alt sammen nås via fordelingsgangen ved entréen.

Inde og ude forenes ved hjælp af den skønne udestue, og herpå følger videre en dejlig, solrig terrasse, hvor I kan nyde sommeren i fulde drag. Haven er anlagt, så den er nem at passe, og endelig råder I over en fin garage.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.