Håndværkertilbud på stor grund i Karise by

Kun fantasien sætter grænser for de mange spændende muligheder, der venter jer som de næste ejere af Dalbyvej 3 i Karise. Der er tale om en ældre ejendom, som trænger til både kærlighed og knofedt, så hvis I allerede har masser af drømme og idéer til jeres nye hjem, finder I ikke et meget bedre sted. Ejendommen ligger på en dejlig, stor grund direkte til grønne marker med græssende kvæg.

Indenfor venter jer 81 kvadratmeter i halvandet plan, og som boligen står nu, udfolder den sig med et spisekøkken, en dagligstue, en udestue og et badeværelse i stueplan samt et værelse og en repos på førstesalen. Planløsningen er der ikke en finger at sætte på, så I behøver blot at tænke på hvilket materialevalg og finish, I vil tilføre hvert rum.

Grunden er på hele 1.379 kvadratmeter, og her skal I glæde jer til at nyde sommeren med udsigt over det grønne marklandskab.

I bosætter jer i den hyggelige, gamle stationsby Karise syd for Køge, og her har I kort afstand til alle hverdagens fornødenheder og masser af natur. Inden for en radius af én kilometer finder I både indkøb, skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter, og I er ligeledes tæt på offentlig transport i form af bus og tog. I kan nyde naturen i den nærliggende skov, og endelig kan I nå stranden i Vemmetofte på under et kvarter i bil.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag. Vi står altid klar med råd og vejledning.