Skøn villa med solrig have i Faxe

Nu kan I snart få drømmen omfyldt om et lyst og indbydende hjem, hvor der er rigeligt med plads til den lille såvel som store familie. I kan se frem til at bosætte jer i den hyggelige by Faxe, hvor I får nem adgang til alle hverdagens gøremål. Selve boligen rummer 109 kvadratmeter fordelt på halvandet plan og byder blandt andet på et stort opholdsmiljø og et skønt soveafsnit. Hertil har I glæde af en dejlig, sydvendt have med terrasse. Velkommen til.

Når I ankommer til Egedevej 5, præsenterer boligen sig pænt med en grå facade, nyere vinduer fra 2016 samt et sort tag, hvortil huset er hulmursisoleret i 2017. I 2017 blev der ligeledes installeret nyt kondenserende gasfyr.

Indenfor fornemmer I straks, at her er et hjem, der er flot vedligeholdt og løbende istandsat. Gulvet i entréen er skiftet i 2016, og herfra ledes I videre mod husets primære opholdsmiljø, der består af en flot stue i åben forbindelse til køkken-alrummet. Her færdes I gennem et smukt, tværgående lysindfald, ligesom I får et lækkert samlingspunkt for hele familien, hvor I kan mødes om leg, lektier og madlavning. Ydermere indeholder etagen også et badeværelse med et indmuret badekar samt flotte, farvestrålende vinduespartier.

På første sal finder I husets soveafsnit med tre fine værelser, ligesom der også er mulighed for at indrette ekstra opbevaringsløsninger på reposen.

Udenfor venter en dejlig have, der løbende er anlagt med øje for genbrugsmaterialer såsom mark- og mursten. Her er der flere beplantede højbede, en nydelig fliseterrasse, mange hyggekroge og ikke mindst en udgang til Faxe Bryggeriets grønne område.

Jeres nye hjem er fordelagtigt placeret i familievenlige omgivelser med både indkøbsmuligheder, daginstitutioner og Østskolen inden for en radius af knap én kilometer. For pendleren er der kun en times kørsel til København.