Dejlig 1-plans hus på god adresse i Faxe Ladeplads

Skønt 1- plans hus på attraktiv og børnevenlig adresse i Faxe Ladeplads med kort afstand til skole og daginstitutioner, indkøb og badestrand.

Huset er indenfor de senere år løbende renoveret og vedligeholdt og fremstår i god og indflytningsklar stand med bl.a. nyere vinduer og døre, køkken og gulve.

Indretningen består af: Indgang til entré, herfra fordeling til stor dejlig opholdsstue i åben forbindelse med dejlig lyst køkken kun adskilt af et moderne glasparti. Fra stuen er der adgang til stor lukket sydvendt have.
Derudover et stort soveværelse, badeværelse med kar, bryggers og 2 gode børneværelser.

Huset opvarmes med luft til luft varmepumpe og brændeovn.