Renoveret villa nær Faxe Ladeplads

På en optimal placering midt mellem land og by kan I nu overtage denne renoverede bolig med en velindrettet planløsning og flot udsigt. Hjemmet rummer et køkken-alrum, en stue, to værelser og et badeværelse. Udendørs venter en carport, et værksted, et vaskerum og en dejlig have med flere terrasser og vildmarksbad. I får en moderne og praktisk bolig, der fra 2018-2019 gennemgik en grundig renovering, og derfor nu fremstår i flot og indflytningsklar stand.

Rundturen starter i det store køkken-alrum, der i en vinkel breder sig over mange gode kvadratmeter og giver mulighed for, at familien kan samles på tværs af aktiviteter. Invita-køkkenet er indrettet med lyse fronter med fyldninger, mens gulvet prydes af grå fliser med gulvvarme under. I alrummet kan I indrette med et langbord og få plads til både familie og venner. Det originale trægulv er slebet, lakeret og gennemløbende til den store stue, hvor lyset vælter ind gennem det brede, sydvendte vindue mod haven. Etagen afsluttes af et badeværelse med separat bruseniche, som I skal se inden, I udforsker førstesalen. Her venter to gode værelser og en møblerbar repos.

Haven er enkelt beplantet og let at vedligeholde. Mod sydøst finder I en vældig fliseterrasse med et vildmarksbad og en skøn udsigt over frodige marker. Her er også en overdækket terrasse, der forlænger udesæsonen. I får yderligere glæde af værkstedet, vaskerummet og carporten.

Trods den idylliske beliggenhed har I ikke langt til de daglige bekvemmeligheder. Således finder I naturskønne områder i gåafstand, mens cyklen på kort tid fører til både indkøbsmuligheder, daginstitution og Østskolen afd. Hylleholt. Også både fritidsaktiviteter, offentlig transport og kysten findes efter lidt pedalarbejde. Jeres nærmiljø er beriget af rare naboer.

Lyder dette som noget for jer? Ring allerede i dag og book en fremvisning