Skøn familievilla med dejlig have nær Faxe

Det bliver på Kornagervej 15, at jeres næste boligkapitel skal skrives. Her kan vi netop nu fremvise en alletiders villa fra 1976, der fordeler sig over 110 kvm i ét plan. I får tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et køkken, der ligger i åben forbindelse med stuen. Herfra kan I tilgå den lækre træterrasse fra 2018 samt haven, der breder sig over 1.181 kvm. Velkommen.

Samlingspunktet i familiens hverdag bliver det stilrene Vordingborg-køkken, der står med klassiske, lyse elementer i et tidløst udtryk. I nærheden får I plads til spisesektionen, mens resten af den indbydende stue kan fyldes med jeres bløde møbler på det slidstærke gulv. Stemningen sættes af brændeovnen fra 2020, og så er flere vinduer udskiftet mellem 2008-2018. Loftet er udført i træbeton, der er eminent for akustikken.

Det funktionelle bryggers bliver en gave for børnefamilien, og det samme gør de tre værelser, der næsten indretter sig selv som forældresoveværelse og to børneværelser. Der er et dejligt lysindfald på tværs af boligens rum, og så er der gulvvarme på det tidløse badeværelse.

I får et lavt varmeforbrug takket være luft-til-luft-varmepumpen fra 2018, mens de udvendige renoveringer tæller udskiftningen af vindskederne i 2020, mens alt træværk blev malet i 2021. Samme år opførtes den terrasse, som drivhuset står på. Drivhuset, der også kan anvendes som orangeri, kan mod merpris overtages med boligen, ligesom diverse legefaciliteter bliver stående. Dertil får I flere nøddetræer, hindbærbuske og en nem, overskuelig og børnevenlig have vendt mod syd. Terrassen byder på et overdækket areal, som I kan nyde i forsommeren og sidst på sommeren, når solen ikke står helt så højt på himlen.

Til slut skal beliggenheden fremhæves for nærheden til dagtilbud, Faxe-hallen, indkøb og Østskolen samt Faxe Syd Station.