Stor, indflytningsklar villa i Store Heddinge

I Store Heddinge ligger denne villa fra 1935, der præsenterer sig flot og stilren med den lyse facade og det mørke tag. Dette gør sig ligeledes gældende indenfor, hvor 173 moderne m2 breder sig over halvandet plan. Boligen fremstår fuldstændig indflytningsklar, og I kan glæde jer til at pakke flyttekasserne ud i et køkken-alrum, en stue, hele fem værelser, et badeværelse samt et toilet og et bryggers. Velkommen til.

I det store køkken-alrum, der er i direkte forbindelse med stuen, kan I være sammen på tværs af forskellige aktiviteter. I får her et moderne familierum, hvor madlavningen får optimale betingelser i det hvide, stilrene køkken. I forbindelse med køkkenet er et par trin ned, et fantastisk viktualierum, mulighed for vinrum eller bare ekstra opbevaring. Den rummelige stue giver jer et væld af indretningsmuligheder, og de gennemgående gulve skaber en smuk, æstetisk sammenhæng mellem rummene. Stueplan byder endvidere på et nydeligt badeværelse og et praktisk bryggers.

På førstesalen åbenbarer sig fem værelser, og I får derfor plads til hele familien, et hobbyrum eller et kontor. Alle værelserne er forsynet med ovenlysvinduer og fordeles via en let anvendelig repos. I er tæt forbundet med et lækkert toilet, hvilket giver jer en perfekt, privat soveafdeling.

Udenfor venter jer en enorm, vestvendt terrasse, der både er opført med flise og træ. Her er rammerne sat for utallige af mindeværdige stunder med venner og familie, og I kan let indrette med havemøbler, et loungesæt og farverige blomsterkrukker.

I bosætter jer i gåafstand til daginstitution og Store Heddinge Station, ligesom de daglige indkøb også kan klares til fods. En kort cykeltur vil bringe jer til Store Heddinge Skole samt Stevnshallerne, og bag rattet rammer I vandet indenfor blot ti minutter.