Hyggeligt fritidshus tæt på vandet i Strøby

På Rylevej 4 i Strøby Ladeplads på en lukket vej, står dette fritidshus nu klar til at danne rammen om jeres fremtidige ferier og weekendture. Her er tale om et ældre sommerhus med mange muligheder og en dejlig stor grund på 800 kvm. Som bonus er huset blot få minutters gang fra stranden.

Når I ikke tilbringer sommerdagene med svømmeture i Køge Bugt, er det oplagt at tage på hyggelige ture i området, hvad end det er til fods eller på cykel. I kan eksempelvis besøge den lille hyggelige havn ved vejs ende, eller gå på opdagelse i Magleby Skoven. På Restaurant Udsigten er der mulighed for at nyde en god brunch, en dejlig middag eller en is. Derudover finder I indkøbsmuligheder i Dagli'Brugsen lidt over tre kilometer fra adressen, så I kan handle ind til jeres ophold.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for yderligere information allerede i dag.