God familievilla på rolig villavej i hyggelige Karise

Leder du efter nye, gode og hjemlige rammer, så kan vi præsentere dig for denne fine rødstensvilla som ligger på en børnevenlig villavej med et godt naboskab. Ejendommen har gennemgået en masse forbedringer de seneste år. Hertil kan bl.a. nævnes ståltag fra 2017 og i 2021 blev ejendommen hulmursisoleret og der er efterisoleret på loftet.

Der er rigeligt plads at boltre sig på for børnefamilien. Huset byder nemlig på 138 m2 bolig samt fuld anvendelig kælder. Når du kommer ind ad hoveddøren, bliver du mødt af en lys entre, hvor du har adgang til stort badeværelse med bruseniche. Svinger du lige om hjørnet byder en lys stue dig velkommen. Her vælter lyset ind af de flotte store vinduespartier.

Stuen er inddelt praktisk med sofaafdeling og spiseafdeling for sig og fra spisebordet er der åben forbindelse til kvik-køkkenet fra 2014. Boligens 3 værelser ligger som perler på en snor langs fordelingsgangen. Mangler du det fjerde værelse kan det let genetableres. Den gode højloftede kælder byder på et fint toilet, fyrrum, et stort og praktisk bryggers samt et disponibelt rum evt. opbevaring eller din yndlingshobby. I den anden side af kælderen finder du garage samt stort værksted.

Haven er hyggelig med mange solrige kroge. Bedst af alt er den lækre overdækkede træterrasse, som danner rammerne for en masse hyggelige grillaftener og dejligt samvær.

På Skovvænget 6 befinder I jer indenfor gåafstand til alle hverdagens gøremål. Indenfor en overskuelig radius finder I både skole, daginstitution, sportsfaciliteter og Karise Station som forbinder den hyggelige by med Køge og Faxe Ladeplads.

Kontakt os for en fremvisning eller en snak allerede i dag.