Nyrenoveret villa i Faxe

På en god placering centralt i Faxe kan I nu overtage denne nyrenoverede villa i halvandet plan. Villaen rummer et køkken, en stue, to værelser og to badeværelser. Udendørs venter en dejlig have med terrasse. I bosætter jer nær hverdagens gøremål i et hyggeligt kvarter med mange børnefamilier.

De nuværende ejere har brugt masser af tid og energi på at renovere og opdatere huset i 2019-2020, så det nu står med gennemtænkte løsninger, kvalitetsmaterialer og fokus på komfort samt en ny brændeovn. Der er tilmed gulvvarme på både første sal og i stueetagen.

Rundturen starter i Svane-køkkenet, som står med tidløse, hvide fronter og greb i stållook. Hæver I blikket, må I lade jer charmere af de fritliggende bjælker og det kipførte loft, hvor ovenlysvinduerne slipper dagslyset ind og lyser rummet op. I åben sammenhæng hermed ligger den rummelige stue, der har gennemløbende gulv fra køkkenet, og hvor der er plads til både spiseafdeling og sofahjørne. I midten troner brændeovnen fra 2019, og I må bemærke akustiklofterne, der sørger for et behageligt miljø. Der er endvidere dør mod terrassen. Etagen afsluttes af det nydelige brusebadeværelse, der er indrettet med Svane-elementer.

Det samme gælder for førstesalens badeværelse, der også ligeledes er indrettet med separat bruseniche samt regnbruser. Der er fritliggende bjælker, som går igen på de to værelser, der ligger placeret side om side. Det ene har ydermere en altan.

Med dør fra stuen kan I tilgå den flotte, hævede terrasse, der er vestvendt og har skøn udsigt over havens grønne miljø med en stor græsplæne, der omkranses af buske og træer.

I bosætter jer bekvemt med de daglige aktiviteter inden for rækkevidde. Således kan I spadsere til indkøbsmuligheder og specialbutikker samt daginstitution og busstoppested. I cykelafstand finder I både Rolloskolen, svømmehal og idrætshal.