Lækker andelsbolig i rolige omgivelser i Herfølge

Denne velholdte andelsbolig fra 2006 er perfekt til jer, der drømmer om et nemt og lyst hjem i dejlige omgivelser. Boligen indeholder tre værelser, et rummeligt opholdsmiljø og toilet på begge etager, ligesom I vil sætte pris på den sydvendte have.

Ejendommen ligger i et fredeligt område med naboskab i alle aldre og grønne arealer i nærheden. Herfølge er en aktiv by med flere sportsgrene i idrætshallen, og hertil finder I alt til hverdagen i kort rækkevidde. Eksempelvis kan I gå til dagtilbud, skole og busforbindelser, mens en kort cykeltur får jer til indkøb, bibliotek, apotek og ikke mindst togstationen. Pendleren kan desuden se frem til at have under ti minutters bilkørsel til motorvejen.

Ved ankomst på adressen møder I det stilrene enderækkehus med gule mursten og grå vinduesrammer. Indenfor kan I se frem til at have gulvvarme i hele stueplanet, ligesom et gennemgående træk er det betagende lysindfald.

I skal starte med at se stuen, der har en flot størrelse og således bliver let at indrette. Mod syd er der terrassedør, mens modsatte retning giver forbindelse til køkkenet. Sidstnævnte fremtræder klassisk og har en praktisk, tosidet opbygning med under- og overskabe.

Etagen afsluttes af et gæstetoilet, inden I bevæger jer op på første sal og ser de tre gode værelser. Det er desuden heroppe, I finder det rummelige badeværelse med bruseniche og plads til en vaskesøjle.

Endelig skal I træde ud i den herlige baghave, som er orienteret helt perfekt og derfor har masser af solskinstimer på skyfri dage. I får både terrasse og græsplæne, og arealet er afgrænset af hæk og hegn. Ydermere råder I over et skur.

Kan I se det for jer? Tøv ikke med at bestille en fremvisning.