Pragtfuld lejlighed i historisk byhus i Præstø

Nu kan I få idylliske rammer om tilværelsen med bopæl i dette smukke byhus i Præstø. I får fornøjelsen af en toværelses lejlighed, som beriger jer med moderne faciliteter i herlig forening med klassiske detaljer. Præstø byder hertil på herligheder af kystnær natur, lystbådehavn og brostensbelagt markedstorv.

Det okkergule byhus præsenterer sig med sprossede vinduer i direkte forlængelse af det brostensbelagte torv midt i Præstø. Ejendommen fra 1827 er velbevaret og emmer fortsat af fordums tid, omend det er optimeret til nutidens brug.

Inden døre møder jer derfor et indbydende boligareal med en behagelig atmosfære og en spændende planløsning. Husets sjæl er velbevaret i kraft af fyldningsdøre, udskårne vægpaneler og stukkanter i lofterne, og så er det såmænd lige til at flytte ind i.

Køkken-alrummet og stuen fremstår som hjemmets primære opholdsmiljøer. Her er det nærliggende at samles om stemningsfyldte middage om spisebordet og hyggelige aftenstunder i sofaarrangementet. Det nydelige køkken danner dertil en pragtfuld ramme om fælles gastronomiske udfoldelser.

I modsatte ende af boligen finder I et hyggeligt værelse med loft til kip, gavlvindue og hvidmalet murstensvæg, som således tager godt imod jer, når søvnen trænger sig på. Endvidere får I et pænt badeværelse.

I gårdhaven venter en lille oase på at rumme udelivet på fortræffelig vis. Takket være en sydvendt placering er I beriget af solstrejf det meste af dagen, og de høje træer og den vilde beplantning giver jer fornemmelsen af at være midt i naturen.

Trænger I til mere storslået natur, er I heller ikke langt fra skovarealer langs Præstø Fjord, ligesom Præstø Strand gør sig nyttig på varme sommerdage. Imidlertid kommer I til at bo bynært omgivet af en rig kulturhistorie, oplevelser og festlige begivenheder foruden nærliggende indkøbsmuligheder og spisesteder.

Kontakt Werner Boliger for en fremvisning!