Smuk nedlagt landejendom mellem Faxe og Karise

Perfekt placeret i Lille Spjellerup, mellem Faxe og Karise, finder I denne nedlagte landejendom, der fremstår smuk og harmonisk med god plads til den voksende familie. Dertil kommer også en grund på 1.2 hektar, store udhusbygninger og en naturskøn beliggenhed med udsigt over åbne marker. I bosætter jer med under fire kilometer til skole og daginstitution, mens de omkringliggende byer gemmer flere indkøbsmuligheder og sportsfaciliteter. Velkommen til Truntevænget 4.

I overtager en pragtfuld ejendom, som I ankommer til gennem porten til udhuslængerne og til gårdspladsen. Herfra tilgår I stuehuset, som har fået en gevaldig opdatering, således det præsenterer sig fra sin bedste side. Den hvidmalede facade står i knivskarp kontrast til det sorte tegltag og sokkel i samme nuance, mens udsmykningen og de to skorstene vidner om en anden tid.

Indenfor udfoldes stuehusets 260 m2 i halvandet plan med yderligere 32 m2 i kælderen, som gemmer på et disponibelt rum. Overalt er der tænkt på at skabe en stilren indretning med gennemtænkte løsninger, ensartede farvevalg og brugen af de rustikke bjælker, som giver et spændende modspil til hjemmets elegante udtryk.

I stueetagen møder I det lyse og indbydende køkken-alrum, der smyger sig i en vinkelform og munder ud i den hyggelige stue. Køkkenet er udført med hvide elementer og skjulte hvidevarer, mens den sorte håndvask, armatur og emfang sætter prikken over i'et. Tilstødende finder I bryggerset, to værelser og et badeværelse med en muret bruseniche.

Stuens loft er ført i kip og afslører de rå loftsbjælker og ovenlysvinduerne. Bevæg jer op ad trappen til førstesalens stue, der fører videre til et soveværelse med eget badeværelse.

Udenfor venter jer en solrig og frodig have, som nydes bedst fra én af de pragtfulde terrasser. Slap af i den grønne have med græsplæne, træer og buske eller gå på opdagelse i de tilstødende marker.

Kontakt Werner Boliger for en fremvisning allerede i dag!