Velkommen til Vibevej 12 – en yderst veludnyttet villa på 104 kvm, hvor planløsningen virkelig giver mening, og hver eneste kvadratmeter er optimalt disponeret.
Boligen byder på en funktionel og familievenlig indretning med entré/fordelingsgang, der giver adgang til et godt soveværelse samt to regulære børneværelser. Her er plads til både den lille familie eller jer, der ønsker hjemmekontor.
Hjertet i boligen er den store, lyse stue. Her får du et skønt opholdsrum med masser af lysindfald og direkte udgang til haven. Fra stuen træder du ud på en imponerende overdækket terrasse på hele 36 kvm – perfekt til lange sommeraftener og hyggelige stunder med familie og venner. Ved siden af stuen ligger køkkenet med adgang til bryggers hvorfra der er udgang til haven.
Badeværelset fremstår lækkert og moderne med stilrene 80×80 fliser og en rummelig bruseniche. Derudover får du et praktisk bryggers med god opbevaringsplads og egen indgang.
Ejendommen er beliggende på en dejlig, solbeskinnet hjørnegrund med god plads til leg, afslapning og udeliv. Til boligen hører desuden et udhus på 12 kvm.
Her bosætter du dig centralt i Faxe med kort afstand til hverdagens fornødenheder, skole, indkøb og fritidsaktiviteter.
Boligen opvarmes med fjernvarme – en både nem og økonomisk løsning.
En oplagt bolig til jer, der ønsker en indflytningsklar og velindrettet bolig i en attraktiv beliggenhed.














































