En ejendomsmægler i øjenhøjde

Hovbygade 9
Som førstegangskøber kan det nogle gange være svært at holde styr på alt, når man står og skal købe en bolig, men her har Mads simpelthen været så god. Uanset hvilke spørgsmål vi måtte stille, og uanset tidspunktet, så har Mads altid været til rådighed og hjulpet os med købet af vores bolig, så det er blevet en tryg proces. Hver gang der har været nogle ting, som der måske lige skulle undersøges, før de kunne svare, er der ikke gået mere end et par timer, og så er de vendt tilbage med svar. Det synes vi har været helt suverænt, at vi har haft en ejendomsmægler, som vi hele tiden kunne regne med.

Nu har vi mødt mange ejendomsmæglere i jagten på vores drømmebolig, og da vi kom ud til en bolig, som Mads viste frem, kunne vi straks fornemme, at han bare var ligetil og nede på jorden, og at han forstod vores ønsker og forventninger. Det har udelukkende været en fantastisk oplevelse at købe bolig gennem Werner Boliger, og vi vil uden tvivl vælge dem til hver en tid, når vi om mange, mange år selv står og skal sælge vores hus.

Lars Schack-Hansen, køber af Hovbygade 9 i Faxe

Indsendt af Louise Werner den 03 sep 2021