Velholdt murermestervilla fra 1931 centralt i Faxe

Lige midt i Faxe finder I denne dejlige murermestervilla fra 1931 på Niels Olsens Vej 11. Her er tale om en villa i rigtig god stand, som er på 162 m2 i halvandet plan. Beliggenheden er super central, hvilket gør den oplagt for børnefamilien, da der også er en afskærmet have med plads til leg på den 472 m2 grund.

Slå jer løs med madlavningen i det hyggelige køkken, som er placeret separat i forhold til boligens tre stuer. Opholdsrummene er dejlige og lyse med pæne trægulve, og to af stuerne er en suite. På villaens første sal får I tre værelser, som ligeledes er fine og veloplyste.

Husets badeværelse, som er flot og rustikt indrettet med flisevægge, topmonteret håndvask samt bruseniche med glasvæg og rainshower, ligger i forlængelse af det praktiske bryggers. Dertil kommer to toiletter, som fordeler sig på hver sin etage.

En skøn detalje ved boligen er den rummelige udestue, som er bygget op i store vinduespartier, hvilket gør det muligt at nyde haven hele året rundt i alt slags vejr. Herfra kan I træde ud på den flisebelagte terrasse, hvor der ved siden af er et skur med god plads til opbevaring. I enden af haven er der græsplæne, hvor der er anlagt blomsterbede rundt i kanten.

Niels Olsens Vej er centralt placeret i Faxe, og I kommer til at bo tæt på indkøb, apotek og læge, som ligger under 500 meter fra adressen. Et par hundrede meter længere væk finder I Østskolen til de større børn og daginstitutionen Kridthuset til de mindste. I er også under en kilometer fra Faxe Kalkbrud, hvor I kan nyde den særegne og flotte natur.